|
|
||
Diploma SupplementDiploma Supplement er et engelsksproget tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelser. Et Diploma Supplement indeholder korte og præcise oplysninger på engelsk om den pågældende videregående uddannelse, fx adgangskrav til uddannelsen og dens længde og niveau. Diploma Supplementet følger en fælles europæisk standard, der er udviklet i et samarbejde mellem EU-kommissionen, Europarådet og UNESCO, og det er derfor kendt i det meste af Europa. Formålet med tillægget er at lette den gensidige anerkendelse af uddannelser, fx i forbindelse med studieophold eller jobsøgning i udlandet. Ved afsluttende eksamen som henholdsvis B.Sc. og cand.scient.cons. udsteder Konservatorskolen et Diploma Supplement på engelsk som tillæg til eksamensbeviset. Diploma Supplementet er gratis.
|
|
|